“Klump-fornemmelsen, de sure opstød og det boblende spyt forsvandt!”

Så længe hun kan huske, har Malin Hylander fra Ljusdal lidt af halsbrand og sure opstød. Gennem flere år havde hun desuden haft en konstant klump-fornemmelse i halsen og problemer med at synke faste konsistenser.

Det satte sig helt fast, når jeg skulle synke.

– Jeg har altid haft svært ved at synke tabletter, tilføjer Malin.

I en alder af 28 år begyndte problemerne gradvist at forværres for at blive virkelig akutte. Ud over en konstant klump i halsen og boblende spyt satte det sig helt fast en aften, da Malin skulle synke.

Jeg gik i panik. Maden havde sat sig fast og jeg blev tvunget til at tage på skadestuen.

Vel ankommet til hospitalet lyste lægen hende i halsen og sagde, at hun havde slim, men ellers så han ikke noget underligt. Lægen udskrev en recept på slimløsnende hostesaft.

– Man vil jo gerne tro på sundhedsvæsenet, så jeg begyndte at tage medicinen.

Lægerne kunne ikke forklare, hvad der var galt

Et par uger senere sluttede det med, at Malin igen måtte tage på skadestuen. Derfra blev hun henvist til flere specialister, der udførte en række forskellige undersøgelser, men ingen kunne give en forklaring på, hvad hun led af.

Han mente, at jeg burde forstå, at man ikke kunne behandle mig for noget, de ikke så

– Den værste kommentar jeg fik, da en læge så ned min næse med en slange. Han mente brutalt, at jeg burde forstå, at man ikke kunne behandle mig for noget, de ikke så, siger Malin.

De generelle råd var fuldstændig enslydende, at Malin skulle ligge højt med hovedet, når hun sov, tænke på, hvad hun spiste og ikke stresse unødigt.

– Ingen tog mig alvorligt, og jeg begyndte næsten at tro, at det var noget jeg forestillede mig, siger Malin og tager sin søn Ludvig på 11 måneder op.

Fik en henvisning til Mary Hägg

Efter mange besøg fik hun så en henvisning til Mary Hägg, med speciale i orofacial medicin og områdeansvarlig for på Tal- och Svälj Center på Hudiksvall Hospital. Det blev vendepunktet.

For første gang følte jeg mig lyttet til.

– For første gang følte jeg mig lyttet til. Personalet forstod, hvad mine problemer var og kunne give mig en fornuftig forklaring på årsagen. Frem for alt kunne de tilbyde en behandlingsmetode. Det var en utrolig følelse.

Efter en detaljeret undersøgelse, blev det konstateret, at Malin lidt af mellemgulvsbrok (diafragmabrok, red.), og at det var årsagen til hendes mekaniske synkebesvær.

– Jeg fik udleveret et neuromuskulært træningsredskab af plast, som jeg skulle træne med 3 × 10 sekunder før måltider, tre gange dagligt.

Klump-fornemmelsen i halsen forsvandt

Allerede efter tre måneder bemærkede Malin en gradvis forbedring, for at efter yderligere tre måneder være helt symptomfri.

Klump-fornemmelse, de sure opstød og det boblende spyt forsvandt, og jeg kunne igen spise faste konsistenser. Jeg havde heller ingen besvær med at synke en hovedpinepille, hvis jeg havde behov for det.

Hvilket lettelse!

– Men den største gevinst var nok at slippe for at bære rundt på den iboende frygt for, at noget skulle sætte sig fast i halsen. Det var en enorm lettelse, beskriver Malin følelsen af, at behandlingen gav så gode resultater.

Graviditet betød at IQoro kom frem igen

For knap et år siden blev Malin mor til sønnen Ludvig. Graviditeten gik godt, bortset fra at hun begyndte at føle halsbrand igen, hvilket generelt er ret almindeligt ved en graviditet.

Jeg er glad for at have fundet IQoro.

– Så fandt jeg IQoro frem igen, og den hjalp omgående. Jeg føler mig virkelig tilfreds og taknemmelig for, at jeg stødte på denne metode til behandling. Forestil dig, hvilke ressourcer, som ville have været sparet, hvis jeg havde fået den rigtige henvisning med det samme!

Nu ved vi, hvor vi skal henvende os med problemer

Den eneste uro i horisonten er, at sønnen Ludvig også har nogle problemer med at synke.

– Jeg kan høre, hvordan han kæmper med bidderne. Vælling og grød går det fint med, men det er værre med faste konsistenser.

Børn kan have en forsinket udvikling af “spisekanalen”.

Ifølge forsker Mary Hägg er det ikke ualmindeligt, at børn har en forsinket udvikling af “spisekanalen”, som normalt retter sig selv ved etårsalderen.

– Hvis problemerne fortsætter, ved vi, hvor vi kan henvende os, hvis Ludvig ikke bliver frisk, siger Malin, der netop har afleveret stafetten til far Niclas, som nu går på forældreorlov.