Søvnapnø – åndedrætspauser under søvnen

Obstruktiv søvnapnø (OSA) betyder, at du har korte og gentagne åndedrætspauser under søvnen. Årsagen er ofte svækket muskulatur i svælg og øvre luftveje, hvor tungen falder bagud og blokerer luftvejene. Når vejrtrækningen ophører, får hjernen mindre ilt, din søvn forstyrres, og du føler dig ofte træt.

Der findes hjælpemidler ved søvnapnø for at kunne trække vejret normalt, når du sover. Parallelt kan du effektivt behandle den almindelige årsag gennem at styrke den svækkede muskulatur.

Almindelige symptomer ved obstruktiv søvnapnø

Oftest er det ikke dig selv, som opdager, at du har søvnapnø. Sandsynligvis er det en partner eller nærtstående, der bemærker, at vejrtrækningen pludseligt ophører, når du sover og forhåbentlig fortæller dig det.

Hvis du bor alene, kan det vare indtil åndedrætspauserne under din søvn giver dig symptomer om dagen, og du opsøger læge på grund af eksempelvis tørhed i munden, dagtræthed, hovedpine, urolig søvn eller humørsvingninger. Når søvnapnøen giver symptomer om dagen, kaldes det for søvnapnøsyndrom.

Almindelige symptomer på søvnapnø er: [1, 2]

  • Snorken.
  • Unormal dagtræthed.
  • Ondt i svælget om morgenen.
  • Tørhed i munden.
  • Forhøjet blodtryk.
  • Urolig søvn.
  • Hovedpine om morgenen.
  • Skal op for at tisse flere gange om natten.
  • Humørsvingninger.
  • Fornemmelse af ikke at kunne få luft, når man vågner om natten.
  • En følelse af aldrig at være udhvilet.
  • Let ved at falde i søvn i forskellige hverdagssituationer.
  • Bliver let træt ved bilkørsel eller som medpassager.
  • Sure opstød.
  • Natlig hoste.
  • Svimmelhed.

Hvornår regnes en åndedrætspause som søvnapnø?

For at regnes som søvnapnø skal åndedrætspausen vare mindst 10 sekunder hos voksne. Ofte er pauserne 20-30 sekunder lange og kan undertiden vare et minut eller længere.  Hos en person med alvorlig søvnapnø kan apnøerne forekomme op til 600 gange på én og samme nat.[1, 9]

Sådan reagerer kroppen ved søvnapnø

Kroppen reagerer på flere måder ved pause i vejrtrækningen. Den producerer mere af stresshormonet adrenalin, pulsen og blodtrykket stiger, mens iltmætningen bliver lavere.

Til sidst vågner du på grund af iltmangel og begynder at trække vejret igen. Hvis du har mange åndedrætspauser, har du også mange små opvågninger i løbet af natten, hvad enten du er bevidst om det eller ej. Det er ikke sikkert, at du husker dem. Derfor kan du følge dig træt i løbet af dagen, hvis du har søvnapnø.[1, 9]

Hvornår skal jeg søge lægehjælp?

Hvis du snorker om natten og ofte følger dig træt om dagen, eller hvis nogen har fortalt dig, at du har åndedrætspauser, når du sover, skal du henvende dig til sundhedscentret. De kan så henvise dig til en specialklinik til søvnudredning. 

Specialklinikker er normalt placeret i forbindelse med hospitalers lungeafdeling eller øre-næse-hals-afdeling (ØNH). Du kan også tage snorken og mistanke om søvnapnø op med din tandlæge, som kan henvise dig visere.

Hvad kan jeg selv gøre?

Mens du venter på tid til søvnudredning, kan du begynde at styrke den svækkede muskulatur, som er en almindelig årsag til søvnapnø.

Årsager til søvnapnø

Søvnapnø beror ofte på svækket muskulatur i svælg og øvre luftveje, der bevirker, at tungen falder bagud og blokerer luftvejene.

Hos nogle personer muskelaktiviteten bliver så svag, at de ikke er i stand til at holde luftvejene åbne, når de ånder ind, når de sover. Undertryk under indånding kan forårsage svælgets vægge til at presses indad, indtil de helt kollapser.

Hvis muskulaturen i tungen også er svækket, falder tungen baglæns og stopper luftvejene og forhindrer luften i at komme ned. Dette fører til en åndedrætspause, en såkaldt obstruktiv (hindrende) søvnapnø (OSA). 

Billedet viser, hvordan luftvejene er blokeret, når tungen er faldet baglæns.
Her kan muskulaturen holde luftvejene åbne.

Vi tænker ikke så meget på at trække vejret. Det siger sig selv, at vi fortsætter med at trække vejret, selv om vi falder i søvn, eller for den sags skyld trækker vi stadig vejret næste morgen, når vi vågner.

På trods af den minimale tankevirksomhed, vi afsætter til dette, er vejrtrækning en kompleks procedure.  Du kan vælge at ånde ind og ud, men vejrtrækningen er for det meste kontrolleret af refleksmæssige signaler fra det respiratoriske centrum i hjernestammen.

Når vi trækker vejret og er vågne, reagerer musklerne pr. refleks og udvider svælget ved indånding. Under søvnen slapper alle muskler af, også dem i svælget og de øvre luftveje.

Hvis muskulaturen i tunge, svælg og de øvre luftveje svækket, bliver svælgets vægge ekstra følsomme over for trykændringer. En svag muskulatur bliver for afslappet under søvnen og kan ikke holde luftvejene fri; de kollapser, og du får en åndedrætspause. [1]

Snorken kan forårsage og forværre søvnapnø

De vibrationer, der dannes i svælget og luftvejene under snorken kan ifølge forskning på Umeå Universitet over tid forårsage vævsskader på den bløde gane.

Vibrationerne giver også nerveskader. Dette forårsager, at nervesignalerne forstyrres og dermed reduceres kontakten med musklerne, hvilket fører til, at musklerne svækkes over tid.

Skaderne kan være årsag til, at svælget kollapser under søvn og kan forårsage og forværre både obstruktiv søvnapnø og synkebesvær.  [10]

Andre årsager til søvnapnø [1, 2, 9]

Der er flere forskellige faktorer, der er kendt for at øge risikoen for at blive ramt af søvnapnø:

  • Dårligt helbred og overvægt. Overvægt er en almindelig årsag til søvnapnø, selv om en stor andel af mennesker, der lider af søvnapnø, ikke er overvægtige. Fedtansamlinger omkring halsen kan øge risikoen for tilstopning af luftvejene, da området fra næse til stemmebånd kun består af bindevæv, muskler og fedtvæv, der skal kunne holde luftvejene fri.
    
  • Usunde mad- og alkoholvaner. Alkohol er muskelafslappende og gør det sværere for allerede afslappede muskler at holde luftvejene fri under søvn.
    
  • Muskelafslappende medicin som f.eks. sovetabletter, morfinpræparater.
    
  • Arvelige faktorer eller medicinske årsager såsom snævre passager i næsen, forstørrede næsekirtler eller tonsiller. 
    
  • Forskellige sygdomme, f.eks. mangel på skjoldbruskkirtel-hormon (hypothyreosis), diabetes, reumatisme, slagtilfælde, fedme, forhøjet blodtryk og hjerte-karsygdomme. 
    
  • Rygning og passiv rygning.

Central søvnapnø

Central søvnapnø adskiller sig fra obstruktiv søvnapnø, som denne artikel handler om, og er ikke nær så almindelig.

Personer med central søvnapnø snorker ikke. En central søvnapnø er karakteriseret ved hel eller delvis reduktion af nerveimpulser til åndedrætsmusklerne. Denne type apnø findes oftest hos ældre mennesker, ved hjertesvigt eller efter et slagtilfælde, hvor nervebanerne er beskadiget.

Under åndedrætspausen, som varer mindst 10 sekunder, øges først åndedrættets bevægelser for derefter successivt at mindskes, til at overgå til en central apnø, helt uden at brystkassen bevæger sig. Under apnøen gør kroppen intet forsøg på at trække luft ind.

De bagvedliggende årsager og konsekvenserne af central søvnapnø er temmelig ukendte og også, hvordan den centrale søvnapnø kan behandles.

Risici ved søvnapnø

Svensk forskning er internationalt førende inden for obstruktiv søvnapnø. Forskningen viser, at søvnapnø hænger sammen med flere alvorlige sygdomme, såsom forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, slagtilfælde, diabetes og depression.[3, 1] Der er også en sammenhæng mellem søvnapnø og trafikulykker.

Søvnapnø er mere almindelig, end man tror

Søvnapnø er meget mere udbredt, end man måske tror. I Sverige lever ca. 600.000 personer med såkaldt obstruktiv søvnapnø, og mange af dem uden at vide det.[11] Obstruktiv søvnapnø forekommer hos cirka 10 % af kvinderne og 20 % af mændene i alderen 30-60 år.[11]

At have søvnapnø uden symptomer om dagen er dobbelt så almindeligt blandt mænd (24 %) som hos kvinder (9 %). Et nyt svensk studie viser imidlertid, at søvnapnø er langt mere almindelig end, hvad man hidtil har antaget. Den viser, at så stor en andel som 50 % af alle kvinder mellem 20 og 70 år har søvnapnø.[11]

Sygdommen forekommer oftere ved overvægt, forhøjet blodtryk og bliver desuden mere almindelig med alderen.[4]

Bernt slap af med svær søvnapnø og refluks

Bernt havde svær søvnapnø, som hans hustru opdagede. Derimod var det refluks, der holdt Bernt vågen om natten. Begge problemer behandlede han effektivt med hjælp af IQoro.

De mente, at man ikke kan forvente bedre resultater i min alder, det var et acceptabelt niveau. Sygeplejersken sagde, at jeg kunne returnere CPAP’en, og det føltes godt. Læs Bernts historie

Aktiv behandling af obstruktiv søvnapnø

Der findes hjælpemidler for at du skal kunne trække vejret normalt, når du sover. Parallelt med, at du får hjælp med din vejrtrækning om natten, kan du aktivt behandle den almindelige årsag gennem at styrke den svækkede muskulatur.

En aktiv behandlingsmetode som træning med IQoro indebærer, at du træner for at styrke muskulaturen, der er svækket og ofte årsagen til problemerne. Effekten får du over tid, og ligesom med normal styrketræning skal du fortsætte med at træne for at vedligeholde resultaterne. 

Behandle refluks og halsbrand med IQoro

Passive behandlingsmetoder og hjælpemidler fungerer kun i den tid, du anvender dem og lindrer kun symptomerne.

5.0 star rating

“Ble nesten kvitt symptomene etter to måneder. Det føles helt fantastisk. Jeg kjenner at jeg bare må fortsette med treningen.”

Annika C, godkendt køber
Læs flere anmeldelser

Start aktiv behandling, mens du venter på søvnudredning

Selv om du altid skal kontakte sundhedscentret for udredning ved mistanke om søvnapnø, der varer længere end 10 sekunder, kan du selv begynde at gøre noget ved generne, mens du venter på en eventuel udredning. 

Gennem 90 sekunders let træning pr. dag med IQoro, et neuromuskulært træningsredskab, styrker du den svækkede muskulatur i tunge, svælg og øvre luftveje. På sigt styrkes din muskulatur naturligt, du får en bedre energi og evne til at holde luftvejene frie, også under søvn. Du kan således behandle en almindelig hovedårsag til obstruktiv søvnapnø.

Træning med IQoro parallelt med CPAP eller snorkeskinne

Hvis søvnudredningen siden viser, at du har obstruktiv søvnapnø, er den mest almindelige behandling CPAP, Continuous Positive Airway Pressure (vejrtrækning ved overtryk med maske) eller snorkeskinne (tandstilling under søvnen). Disse behandlingsmetoder er meget vigtige for at kompensere for den nedsatte evne til at trække vejret og behandle symptomerne, men behandler ikke den almindelige hovedårsag.

For at disse hjælpemidler skal have en effekt, skal du anvende din CPAP eller snorkeskinne hver nat. Nogle synes, at det fungerer udmærket, mens andre mener, at det føles generende og ubehageligt.

I og med at det er utroligt vigtigt at ånde ordentligt også under søvn, er det godt samtidig med CPAP eller en snorkeskinne at træne med IQoro i løbet af dagen for at få den bedste effekt.

Rådfør dig med plejekontakten, inden du ophører med CPAP eller snorkeskinne

I de tilfælde behandlingseffekten af IQoro opleves så godt, at du ønsker at ophøre med en eventuel igangværende behandling med CPAP eller snorkeskinne, skal dette ske i samråd med en ansvarlig plejekontakt sammen med kommende og allerede planlagte besøg.

Når du har opnået det ønskede resultat, kræves der vedligeholdelsestræning med IQoro for at bibeholde muskelstyrken og den opnåede effekt.

Passive behandlingsmetoder mod søvnapnø

Passive behandlingsmetoder og hjælpemidler fungerer kun i den tid, du anvender dem og lindrer kun symptomerne.

CPAP – vejrtrækning ved overtryk med maske

En almindelig behandling om natten af middelsvær til svær søvnapnø er en CPAP, som er vejrtrækning ved overtryk med maske, der hjælper dig med at holde luftvejene åbne. Selv om behandlingsmetoden for din søvnapnø fungerer godt, så styrker den ikke muskulaturen, men giver dig passiv hjælp, mens den anvendes. 

Nogle oplever masken til apparatet som ubehagelig og at apparatet giver meget støj, hvilket kan gøre det vanskeligt at sove, mens andre er meget glade for løsningen og vænner sig til den. 

Snorkeskinne – tandstilling under søvnen

Ved lindring af moderat søvnapnø er en snorkeskinne om natten en anden almindelig behandlingsmulighed. Den tilpasses hos en tandlæge. Formålet med snorkeskinnen er at flytte underkæben fremad og dermed skabe et underbid, der trækker tungens placering frem, hvilket bevirker, at den ikke falder bagud og stopper luftvejene til.At have et konstrueret underbid i flere timer kan medføre varige gener med forandret bid. Forandringerne sker langsomt og bør følges op af den ansvarlige tandlæge.

Også denne metode er passiv og hjælper kun, når du har snorkeskinnen i munden, når du sover.

Kirurgi – nu til dags en usædvanlig behandling

Kirurgi er nu til dags en usædvanlig behandlingsform. Gode studier angående effekterne af behandlingen er få, og bivirkninger er almindelige efter en operation i den bløde gane. Dog bruges kirurgi på børn, hvis søvnapnø er forårsaget af f.eks. store tonsiller eller kirtler i næsen.

Også ved problemer med store tonsiller hos voksne med søvnapnø anbefales operativ behandling. [1]

IQoro – en neuromuskulær behandlingsmetode

Gennem flere videnskabelige studier har IQoro  vist, at det effektivt kan træne de muskler, vi bruger, når vi spiser, synker og trækker vejret. I dag, efter mere end 20 års klinisk erfaring, ved vi, at IQoro giver markante forbedringer hos patienter, der er blevet henvist til CPAP-behandling, eller hvor snorkeoperationer er mislykkedes. 

Forskningen viser også, at muskulaturen i de øvre luftveje og den bløde gane styrkes betydeligt efter træning med IQoro. Personer med total lammelse i svælget genvandt funktionen efter 13 ugers træning.[5] 

Objektive tests med trykmålinger og højopløsningsmanometri har vist, at den neuromuskulære behandlingsmetode med IQoro kommer ud til muskulaturen hele vejen fra mundhulen ned til mellemgulvet. [6,7] IQoro når ud til systemet, der styrer selve synkeprocessen, som er tæt forbundet med vores åndedræt.

Pilotstudie med behandling af søvnapnø med IQoro

I et svensk pilotstudie skulle 10 personer med obstruktiv søvnapnø (OSA) træne med IQoro i tre måneder. Alle deltagerne benyttede CPAP, hvilket de fortsatte med samtidig med træningen under studiet.

Af de 10 deltagere behandledes otte for alvorlig søvnapnø, mens generne for de andre to klassificeredes som moderate. Deltagerne kom fra otte forskellige, uafhængige søvninstitutter rundt omkring i Sverige. 

Effekten af AHI hos 10 patienter med obstruktiv søvnapnø efter tre måneders træning med IQoro.

Bedømmelse: mild til alvorlig obstruktiv søvnapnø (OSA) Apné Hypopné Index (AHI), antal apnøer og hypopnøer pr. søvntime (= reduktion af luftstrøm > 30 procent > 10 s), hvilket fører til enten tre procent desaturation eller mikro-opvågnen. [3]

Alle fik det bedre gennem tre måneders træning med IQoro

Alle deltagerne fik det væsentligt bedre gennem de tre måneder, hvor de fulgte den normale træningsrutine med IQoro med 90 sekunders træning om dagen opdelt i tre perioder.

For de otte deltagere kategoriseret som “alvorlig søvnapnø”, da studiet indledtes, var problemerne mindsket til et niveau, hvor de blev bedømt som “moderate” efter de tre måneders træning.

Den ottende deltager led af meget alvorlig apnø (AHI-værdi på 59,8) inden træningen, men havde betydeligt færre åndedrætspauser i slutningen (AHI-værdi på 35,4), også selv om genen stadig lå inden for intervallet for alvorlig søvnapnø. Også den tiende deltager havde forbedret sine måleværdier i løbet af studiet, men lå stadig inden for intervallet af moderate gener. 

Resultaterne fra studierne er meget tydelige, selv om underlaget ikke er tilstrækkeligt til at kunne udarbejde mere omfattende statistiske analyser.

IQoro giver positive resultater

Gennem den lange kliniske erfaring, gennemgåede og internationalt publicerede artikler, pilotstudier og ikke mindst de positive behandlingsresultater kan IQoro allerede nu anbefales som et supplement til CPAP eller snorkeskinne i behandlingen af søvnapnø. 

Der planlægges større studier om snorken og søvnapnø. Det er også håbet, at dette kan vække interesse blandt andre for at bruge IQoro i lignende studier for på længere sigt videnskabeligt at kunne sikre virkningen af IQoro, også på dette område.

Kildehenvisninger

  1. Hjärt och lungfonden (2016), Sömnapné – En skrift om andningsuppehåll under sömn, vetenskapligt ansvarig: Karl Franklin, universitetslektor och överläkare, Enheten för kirurgi, Umeå universitet, Umeå, Experter: Richard Harlid, överläkare vid Aleris FysiologLab i Stockholm; Jan Hedner, professor i sömnrelaterade sjukdomar, Sömnlaboratoriet, Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg; Michael Lysdahl, Aleris FysiologLab i Stockholm; Eva Lindberg, docent och överläkare, verksamhetschef för lung och allergikliniken vid Akademiska sjukhuset i Uppsala; Marie Marklund, tandläkare och universitetslektor vid institutionen för odontologi, Umeå universitet. 
  2. Sömnapné.se, https://www.somnapne.se 
     
  3. Yaggi HK, Concato J, Kernan WN, Lichtman JH, Brass LM, Mohsenin V. Obstructive sleep apnea as a risk factor for stroke and death. N Engl J Med 2005: 353: 2034-2041.
     
  4. K. A. Franklin, C. Sahlin, H. Stenlund, E. Lindberg, Sleep apnoea is a common occurrence in females, European Respiratory Journal Mar 2013, 
    41 (3) 610-615; DOI: 10.1183/09031936.00212711
     
  5. Hägg M., Tibbling L. Effect of IQoro® training on impaired postural control and oropharyngeal motor function in patients with dysphagia after stroke. Acta Otolaryngol 2016; 136 (7):742-748. DOI:10.3109/00016489.2016.1145797
    http://dx.doi.org/10.3109/00016489.2016.1145797.
     
  6. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Effect of IQoro® training in hiatal hernia patients with misdirected swallowing and esophageal retention symptoms. Acta Otolaryngol. 2015 Jul;135(7):635-9.
     
  7. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Esophageal dysphagia and reflux symptoms before and after oral IQoro® training. World J Gastroenterol 2015; 21(24): 7558-7562
    Open access: http://www.wjgnet.com/1007-9327/full/v21/i24/7558.htm
  8. Hjärt-Lungfonden, https://www.hjart-lungfonden.se/sjukdomar/lungsjukdomar/somnapne/
  9. 1177, Västra Götalandsregionen, https://www.1177.se/sjukdomar–besvar/lungor-och-luftvagar/andningssvarigheter-och-andningsuppehall/obstruktiv-somnapne
  10. Farhan S. (2018) Neuromuscular injuries and pharyngeal dysfunction in snorers and sleep apnea patients. Umeå Universitet, http://umu.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1200372&dswid=-6830
  11. Svenska Sömnapnéregistret, https://sesar.registercentrum.se/