Beriths refluks og synkebesvær gjorde, at hun ikke kunne holde det ud længere

Hver dag måtte Berith skynde sig på toilettet, når maden løb ud af svælget. Lægen diagnosticerede hende med mellemgulvsbrok, men sagde, at der ikke fandtes nogen behandling.

“Oprindeligt holdt Rolf (Beriths mand, du kan læse Rolfs fortælling her) og jeg vores træningsredskaber hemmelige for omgivelserne, men i takt med at vi mærkede, at træningen gav resultater, begyndte vi at fortælle omgivelserne om IQoro.

Jeg tog min IQoro med på arbejdet som børnehavepædagog, og Rolf tog sin med til advokatkontoret. I dag er IQoro en del af vores fælles hverdag, og alle ved, at vi træner før måltiderne.

Langvarig hoste og refluks

For mig startede problemerne med min langvarige tørre hoste og hoste med slim, som gradvist overgik til refluks. Til sidst var det som at leve med en bagudrettet kødhakker i mellemgulvet.

Så godt som hver dag slog maden en kolbøtte, og det var bare at skynde sig på toilettet og stå der med åben mund og lade det løbe ud af mig. Frygteligt!

Problematisk hverdag på arbejdspladsen

Familien vænnede sig til, at det her var en del af min hverdag, og foran børnene i børnehaven, hvor jeg arbejder, havde jeg lært at smugle de bidder, jeg havde spyttet ud, væk i bunker med køkkenruller.

Men en dag ved frokost kom der et pludseligt stop. Jeg blev bange, fik angst og panikfølelser, tænkte at jeg aldrig mere ville kunne spise og drikke normalt igen. Jeg havde nået bunden for, hvad jeg kunne klare.

Den læge, jeg opsøgte, sagde, at jeg led af mellemgulvsbrok, men at der ikke fandtes andet end syredæmpende lægemidler, fik jeg at vide.

Selv om jeg allerede tidligere havde læst flere artikler om noget, der hed IQoro, et neuromuskulært træningsredskab, der påstod at kunne hjælpe mod tør hoste, synkebesvær, halsbrand og refluks. Jeg havde jo intet andet at tabe end pengene, så jeg bestilte en. Det blev uden tvivl et vendepunkt.

Mareridtet fortog sig

Efter nogle ugers konsekvent træning tre gange om dagen før måltiderne mærkede jeg en tydelig forbedring. Det daglige mareridt med at stå krummet over toiletkummen fortog sig. I dag kan jeg ikke engang huske, hvornår det senest er sket.”

Berith Sjöberg, børnehavepædagog, Stockholm