Mellemgulvsbrok (hiatus hernia)

Mellemgulvsbrok betyder, at hullet i mellemgulvet, som spiserøret går igennem, er udvidet på grund af et delvist eller generelt svækket mellemgulv. Her forklarer vi, hvad mellemgulvsbrok er, almindelige symptomer og hvad der sker i kroppen.

Almindelige symptomer på mellemgulvsbrok er blandt andet halsbrand, tør hoste, fornemmelse af en klump i halsen eller stopfornemmelse i brystet. Det kan også indebære vanskeligheder med at synke faste konsistenser som for eksempel tørt kød. Men der er flere symptomer.

Det er årsagen til den almindeligste type af synkebesvær, den såkaldte intermitterende øsofagale dysfagi, der rammer omkring 10 procent af befolkningen[1] – uanset alder.

Mellemgulvsbrok har mange forskellige navne, som mellemgulvsbrok, hiatus hernia og hiatusbrok. Nogle gange betegnes mellemgulvsbrok fejlagtigt med termer som mavemundsbrok og mavebrok. Men alle refererer til samme diagnose.

Hvis du har synkebesvær (dysfagi), er det vigtigt at søge behandling for at finde ud af årsagen til problemerne og udelukke sygdom.

Nedenfor gennemgår vi, hvad mellemgulvsbrok er, almindelige symptomer, og hvad der sker i kroppen.

Vi gennemgår også, hvordan tilstanden kan diagnosticeres, og hvordan den nu kan behandles effektivt på naturlig vis med det neuromuskulære træningsværktøj IQoro, som har en videnskabeligt dokumenteret behandlingseffekt.

Indtil sommeren 2014 kunne man kun tilbyde syredæmpende medicin mod symptomerne. Kirurgi tilbydes kun til nogle få, da dette er forbundet med risici. 

Almindelige symptomer på mellemgulvsbrok

Den, der rammes af mellemgulvsbrok, relaterer det sjældent direkte til synkebesvær, men er opmærksom og søger hjælp til de symptomer og lidelser, der er kendetegnende for mellemgulvsbrok, og som beskrives nedenfor. 

Hvis du har mellemgulvsbrok, kan du opleve en eller flere af følgende symptomer under, eller nogen tid efter, synkning. De generende symptomer behøver ikke at kunne mærkes dagligt, men kan komme og gå: 

  • Sure opstød, halsbrand , refluks.
  • Tør hoste.
  • Fornemmelse af klump/krampe i hals og eller halsgrube.
  • Af og til stopfornemmelse i brystet.
  • Besvær med at synke faste konsistenser som f.eks. kylling, tørt kød, ris eller blødt tørt brød.
  • Sætter sig af og til i halsen, men oftere end normalt.
  • Tidlig mæthedsfornemmelse.
  • Skummende, sej eller rigelig spyt, der kan være svært at synke, hvilket fører til gentagne behov for at synke. 
  • Du skal drikke meget væske for at kunne synke maden.
  • Mad, som du har sunket, kommer op i munden et stykke tid efter måltidet, undertiden som alvorlige opkastninger med meget sej slim. 
  • Åndedrætshindringer.
  • Hæshed.
  • Gurglende, uklar stemme.
  • Gasformig, bøvser meget.
  • Smerter i brystet eller spiserøret. Nogle mennesker oplever smerten så intenst, at det kan misfortolkes som et hjerteanfald.
  • Smerter i maven – gasformig.
  • Ondt ved kranieben bag øret. 
  • Smerter, der stråler om til ryggen.
  • Det tager lang tid at spise, er ofte sværere i selskab med andre eller i travle og stressende miljøer. 
  • Problemerne kan føles så svære, at man undgår sociale sammenhænge med mad og drikkevarer. 

Mellemgulvsbrok er i sig selv en ufarlig sygdom i spiserøret, men ubehandlet intensiveres de besværlige symptomer ofte over tid.

Flere af symptomerne ovenfor kan i hverdagen opstå og skabe problemer oftere og oftere. Det er derfor godt at komme i gang med behandlingen så hurtigt som muligt.

Hvis du venter for længe med at behandle, risikerer musklerne at blive endnu slappere, hvilket i længden kan medføre, at de er længere tid om at blive opbygget igen.

Take our self-test: Do you have a hiatal hernia?

Det sker der i kroppen ved mellemgulvsbrok

Mellemgulvsbrok indebærer en svækkelse af mellemgulvet. Diafragma (også kaldet mellemgulvet) strækker sig som en etage fra den nederste del af ribbenene, op til brystbenet og adskiller brysthulen fra bughulen (se orange vandret linje i billedet nedenfor). Mellemgulvet er blandt andet involveret, når vi trækker vejret eller har behov for at kaste op. 

Spiserøret passerer brysthulen bag hjertet ned gennem et lille hul i mellemgulvet og fører til mavesækken, der ligger lige under. De gange, vi skal kaste op og tømme mavesækken, skal mavesækken normalt kunne glide op gennem hullet i mellemgulvet.

Så snart vi er færdige med at kaste op, vender mavesækken kontrolleret tilbage til sin plads under mellemgulvet.  

Mavesækken kan ukontrolleret glide op

Ved mellemgulvsbrok er mellemgulvets muskulatur svækket rundt om hullet, hvor spiserøret munder ud i mavesækken. Dette medfører, at mavesækken ukontrolleret glider op og ned gennem hullet, og på denne måde påvirker både spiserørets funktion og den øvre mavemunds evne til at holde tæt.

Samtidig påvirkes også den øvre spiserørsmund, der også kaldes spiserørets lukkemuskel (PES, Posterior Esophageal Sfinkter), på en sådan måde, at den ikke åbner sig helt for at slippe de tyggede ting ned i spiserøret.

Underliggende årsager til symptomer

For at opnå en smidig transport af mad gennem spiserøret ned til mavesækken strækkes de langsgående muskler i spiserøret. Dette giver et stift rør og åbner den øvre spiserørsmund for at lade den tyggede mad falde ned. 

Den øverste del af mavesækken er placeret i brysthulen

I tilfælde af mellemgulvsbrok ligger en del af mavesækken i stedet i brysthulen, se den venstre illustration ovenfor. Spiserøret krøller sig så sammen som en harmonika, og de langsgående muskler i spiserører bliver slappe.

Derfor mister musklerne i spiserører evnen til at skabe et stift rør og til at åbne den øvre spiserørsmund ved synkning. 

Dette er årsagen til symptomer som:

  • Klump- og stopfornemmelse i halsen.
  • Smerter i spiserøret.
  • Krampe-lignende fornemmelse ved synkning.
  • Mad, der sidder fast langs folderne i spiserøret og som nogle gange skal kastes op.

Når den øvre spiserørsmund ikke åbner korrekt, er der også en risiko for, at mad sætter sig fast der og glider over i luftvejene. Dette gør, at noget sætter sig fast i halsen, du hoster eller får andre luftvejsproblemer.  

Den øvre mavemund står åben og lækker mavesyre opad

For at den øvre mavemund (LES, Lower Esophageal Sfinkter) skal holde tæt og ikke lække mavesyre kræves det, at hele mavesækken befinder sig i bughulen. Mavemunden åbnes så kun, ligesom en dør, i en retning, og mavesyren forhindres i at lække op.

Hvis mavemunden havner i brysthulen, bliver den som en svingdør, der åbner sig i begge retninger. Den øvre mavemund står så åben, og mavesyre lækker op i munden og kan også løbe over i luftvejene. 

Dette forårsager symptomer som:

  • Tør hoste.
  • Gurglende, uklar stemme.
  • Sure opstød.
  • Rigeligt boblende spyt.

Det boblende spyt beror på, at luftvejene skaber et sejt, skummende slim til at beskytte slimhinder og stemmebånd mod den ætsende mavesyre. Idet luftvejene påvirkes, mistolkes symptomerne nogle gange som astma.

I de tilfælde hjælper ingen astmamedicin. Det skummende, seje slim kan være svært at synke. For nogle kan det også give anledning til træningsømhed bag ørerne, hvilket er en følge af gentagne synkeforsøg.  

Andre organer trykkes ned

Mavesækken, der er gledet op i brystet, trykker andre organer ned, såsom lunger og hjerte. Det kan forårsage smerter på tværs af brystet, som nogle gange kan opleves så kraftige, at de misforstås som et hjerteanfald.

Behandling af mellemgulvsbrok

Nu findes IQoro, et CE-mærket og patenteret produkt med tilhørende behandlingsmetode. Behandlingen bygger på mere end 20 års svensk forskning i samarbejde med universitetshospitalerne i Umeå, Uppsala og Linköping. 

IQoro er ene om naturligt, effektivt og enkelt at kunne optræne muskulaturen fra mundhulen til mellemgulvet og behandle mellemgulvsbrok. Behandling med IQoro påvirker på naturlig vis, uden negative bivirkninger, hovedårsagen til, hvorfor brokken og symptomerne opstår.

Træningen tager i alt 90 sekunder pr. dag og gennemføres på 6-8 måneder for at opnå de bedst mulige resultater. Efter at den ønskede effekt er opnået, er det vigtigt at holde træningen vedlige. IQoro er CE-mærket i henhold til den svenske levnedsmiddelstyrelses (Läkemedelsverket) krav til sundhed, sikkerhed og miljø.

Træning med IQoro involverer læbe,- kind- og svælgmuskulatur ned til den øvre tredjedel af spiserøret (den såkaldte buccinator-mekanisme en tværgående muskelkæde). Den styrker muskulaturen ved den øvre mavemund og mellemgulvet.

Træningen resulterer i øget tryk i hullet i mellemgulvet, hvor spiserøret passerer for at munde ud i mavesækken.

Det betyder, at mellemgulvets styrke forbedres og er i stand til at styre at holde mavesækken nede i den naturlige position under mellemgulvet. Efterhånden som mellemgulvet bliver stærkere, lindres symptomerne naturligt og kan forsvinde helt. [2, 3] 

Hvor hurtigt mærker jeg resultaterne af behandlingen?

Ifølge et studie offentliggjort i World Journal of Gastroenterology får alle patienter diagnosticeret med mellemgulvsbrok eller med symptomer på brok (øsofagal dysfagi) det bedre efter 6-8 måneders træning med IQoro med en træningsindsats på 90 sekunder om dagen.

Deltagerne i studiet var mellem 19 og 85 år og havde vist symptomer i 1-15 år (median 3 år), inden behandlingen med IQoro blev startet.[2] 

Da mellemgulvsbrok drejer sig om en svækket muskulatur, indebærer det, at jo længere man går med symptomerne, desto længere tid kan det tage at genopbygge muskulaturen. Ligesom hvis du holder en længere pause fra fx løbetræning eller besøg i fitnesscentret.

Derfor er det vigtigt at komme i gang med behandlingen så tidligt som muligt for at modvirke, at flere besværlige symptomer optræder. Bedringerne mærkes gradvist; nogle føler en forskel efter nogle uger, mens andre kan have behov for hele træningsperioden på 6-8 måneder eller længere. 

Læs mere om, hvordan du træner med IQoro.

Lindring af symptomer inden behandlingen har effekt

IQoro behandler årsagen til mellemgulvsbrok med videnskabeligt bevist effekt, men det tager nogen tid, før resultaterne af træningen viser sig. IQoro kan være nødvendig til at lindre ubehaget for at håndtere hverdagen.

Her er nogle generelle råd til symptomlindring. Bemærk, at de nedenfor nævnte almene råd kun er til lindring af symptomer: 

  • Løft hovedenden af sengen ca. 15 cm og lig på venstre side, så kommer maveindholdet ikke op i spiserører lige så let. 
  • Er du overvægtig, så tab dig. 
  • Undgå mad og drikkevarer, som du ved, giver dig besvær.
  • Drik vand efter hver bid.
  • Undgå at bøje dig fremover og at løfte tunge ting.

Misforstås som spisevægring hos børn

Refusal to eat often caused by hiatus hernia

Hos alle spædbørn ligger den øvre mavemund naturligt i den øvre position over mellemgulvet. Maveindholdet flyder derfor let op gennem munden ved et lettere tryk på maven efter måltider.

For tidligt fødte børn, der er født med et syndrom eller en sygdom, belastes ofte yderligere af, at “spisekanalen” er ekstra svag. Normalt ytrer dette sig ved pludselige opkastninger, efter at barnet kun har sunket nogle slurke af modermælken.

Muligheden for at made barnet kan desuden vanskeliggøres af, at også muskelfunktionen i ansigt, læber og mundhule i dette tilfælde er svækket. 

Normalt er det i 6-måneders-alderen, at spiserører begynder at vokse i længden, således at mavesækken ved ca. 1-års-alderen er kommet ned til den normale position under mellemgulvet og “spisekanalen” så småt begynder at fungere normalt.

Hos et fåtal af børn forbliver mavemunden i positionen over mellemgulvet, og kan derfor give samme besvær for barnet som hos en voksen person med mellemgulvsbrok.

Ofte misfortolkes mellemgulvsbrok som spisevægring hos børn. For eksempel kan mellemgulvsbrok være årsagen til, at barnet drikker væsker uden problemer, men vender ansigtet bort ved faste konsistenser som fx kød, tørt blødt brød, ris eller kylling. 

Hvis det altid er svært at synke en vis størrelse bidder

Hvis det altid er svært at synke en vis størrelse bidder og du rammes af gentagne lungebetændelser eller hurtigt vægttab, så læs videre under Achalasia cardiae (engelsk side). Mellemgulvsbrok forveksles nogle gange med den sjældne spiserørssygdom Akalasi.

Hvis det drejer sig om diagnosen Akalasi, skal hele den latinske benævnelse “Achalasia cardiae” stå i diagnosen, og intet andet.

Hvis der altid er blokering i brystet ved visse størrelser af bidder, som du synker, kan det også bero på en form for indsnævring, fx ardannelse, lommer langs spiserøret eller tumorer. Dette kaldes kronisk dysfagi. Hvis denne type mistænkes, skal du bede om en henvisning til speciallæge – en kirurg eller gastroenterolog.  

Hvis du tidligere har søgt hjælp

Hvis du tidligere har søgt hjælp til dine symptomer, men kun er blevet tilbudt syredæmpende medicin for at afhjælpe de problemer, der forårsages af en mellemgulvsbrok, findes der nu en tilstrækkelig behandling.

Behandling med IQoro, der er omkostningseffektiv, let at anvende og ikke giver nogle negative bivirkningerDerfor behøver personer, som er ramt af mellemgulvsbrok med de generende symptomer, ikke lide længere.

IQoro med den tilhørende behandlingsmetode kom på det svenske marked i sommeren 2014 til såvel offentligheden som til sundhedssystemet. Til trods derfor er der stadig en stor del af verden, der end ikke kender til behandlingen.

Medbring derfor gerne oplysninger om IQoro ved dit næste besøg hos din sundhedsudbyder.  

Syredæmpende medicin

Tidligere blev der i første omgang tilbudt syredæmpende medicin for at lindre symptomerne på sure opstød, halsbrand og refluks. Hvis dette ikke hjælp, hvilket de sjældent gør fuldt ud ved mellemgulvsbrok, var operation det eneste mulige alternativ.

Operation af mellemgulvsbrok

Ved en operation, der i sig selv er dyr og altid indebærer en risiko, sys mavesækken fast under mellemgulvet. Det bidrager med uønskede bivirkninger.[2] 

Hvis en opereret person fx har behov for at kaste op efter et sådant indgreb, fungerer dette ikke på den naturlige måde, og der kræves hospitalsophold. Et kateter føres så ned i mavesækken for at tømme indholdet [5]

Operationen er derfor kun blevet tilbudt hos dem, der har været allerværst ramt, hvilket indebærer, at mange stadig har og har i lang tid haft generende symptomer. Det påvirker hverdagen og muligheden for at nyde et måltid sammen med andre.

Kildehenvisninger

  1. Kjellén G, Tibbling L. Manometric oesophageal function, acid perfusion test and symptomatology in a 55-year-old general population. Clinical Physiology. 1981; 1:405-15 
  2. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Esophageal dysphagia and reflux symptoms before and after oral IQoro training. World J Gastroenterol 2015; 21(24): 7558-7562. 
  3. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Effect of IQoro training in hiatal hernia patients with misdirected swallowing and esophageal retention symptoms. Acta Otolaryngol. 2015 Jul; 135 (7):635-9. 
  4. Nin CS, Marchiori E, Irion KL, Paludo Ade O, Alves GR, Hochhegger DR, Hochhegger B. Barium swallow study in routine clinical practice: a prospective study in patients with chronic cough. J Bras Pneumol 2013; 39: 686-691 [PMID: 24473762 DOI:10.1590/S1806-37132013000600007] 
  5. Tibbling-Grahn L, broschyr 03 Svenska Dysfagiförbundet, Stoppar maten upp i bröstet när du äter?Mellangärdesbråck – En vanlig matstrupssjukdom i alla åldrar. (pdf).