Sådan kom IQoro till verden: Forskeren fortæller

Midt i livet, i fyrreårsalderen, fik han sin næring via en knap på magen, idet han end ikke kunne synke sit eget spyt. En lammelse i højre del af ansigtet indebar, at han savlede så meget, at der var behov for en hagesmæk for at holde tøjet så nogenlunde tørt. 

Næsten to år tidligere var manden blevet ramt af et slagtilfælde. Den bedrøvelige tilstand, der ikke blev bedre, havde medført, at patienten nu var deprimeret og havde det rigtigt skidt. Det var ikke den første patient med lignende problemer, som Mary Hägg havde mødt, og hun var frustreret. 

Dette er fortællingen om, hvordan kimen blev lagt til det neuromuskulære træningsredskab IQoro af en vedholdende forsker med en ny tese til en revolutionerende behandling – men som det skulle tage mere end 20 år og to generationers arbejde at få på markedet.

Forvandlingen

Med en baggrund i at have studeret meget neurologi mente Mary Hägg, at behandlingsmetoderne var utilstrækkelige, og de var for længe om at give resultater.

– Det tog også lang tid for både patienter med synkebesvær og for mig som sygehustandlæge, før behandlingen kunne begynde. Det fører til frustration, når patienten ikke har det godt, f.eks. efter et slagtilfælde. Her er livet ofte vendt op og ned, og man har brug for hjælp så snart som muligt, fortæller Mary.

Hun så en mulighed for at prøve, om hun kunne hjælpe ham på en mere effektiv måde end, hvad der tidligere havde været muligt

Men hun havde en hypotese (som vi straks kommer tilbage til), og i netop denne mand så hun et tilfælde, der kunne testes for, om hun kunne hjælpe ham på en meget mere effektiv måde, end hvad der tidligere havde været muligt. 

Da patienten kom tilbage til opfølgning efter seks uger, var forvandlingen fuldstændig. Resultaterne var over al forventning.

– Forestil dig min overraskelse, min store glæde, der fik tårerne frem, da jeg igen traf patienten. Det var en anden mand med et ansigt, der strålede. Han smilede bredt, havde ingen spyt der løb ned ad hagen, heller ikke nogen hagesmæk hængende på brystet, fortæller Mary, og trods det at der er gået lang tid, er det åbenbart, at mindet vækker stærke følelser.

– Han sad oprejst i sin rullestol med en stolthed, der gik lige til hjertet, da han, stadig noget famlende efter ordene, fortalte mig, at han nu kunne spise al mad via munden. Han kunne også drikke tyndtflydende drikke, hvis den var med smag, fortsætter hun.

Livsglæden var vendt tilbage, og familien havde fået håb i livet

– Patientens ansvarlige læge planlagde at fjerne PEG’en efter endnu en måned. Hans hustru fortalte om livsglæden, der var kommet tilbage, og at familien havde fået håb i livet. 

Det der var sket, var ikke noget mirakel. Manden havde prøvet den første prototype af IQoro. Men det skulle vare yderligere 20 år, inden produktet var tilgængeligt for den brede offentlighed.

Først skulle Mary nemlig bevise, hvorfor manden havde gennemgået forvandlingen.

Behandlingen før IQoro

For at forstå Marys frustrationer kan det være interessant at beskrive den behandling, der var tilgængelig.

På den tid designede hun en individuel ganeplade med forskellige sensorer i metal til behandling af synkebesvær.

At bede patienten at vente så længe, inden nogen behandling overhovedet kunne påbegyndes, føltes ikke godt.

– Det ville vare mindst to uger, inden den var klar. Der krævedes aftryk af begge patientens kæber, et bideindeks der blev sendt til en specialuddannet tandtekniker, der fremstillede konstruktionen efter mine tegninger. Efter træning halvanden time om dagen i henhold til et særligt bevægelsesskema, beskriver Mary den alt for komplicerede proces.

– At bede patienten om at vente så længe, inden nogen behandling overhovedet kunne påbegyndes, føltes ikke godt. Bare at fremstille aftrykket i sig selv er mange gange mere ubehageligt for dem, der ikke kan synke. 

Det var altså det, der normalt ventede, da manden kom ind i receptionen. 

Marys tese

Men Mary Hägg havde altså en tese, der var grundlaget for at udvikle det neuromuskulære træningsredskab IQoro med den tilhørende behandlingsmetode. 

Munden er vigtig for børns udvikling, at lære omverdenen at kende og tolke den.

– Hvis du selv har haft børn, så husker du måske, hvordan de plejede at smage på forskellige ting. Man ved, at mund og det at putte ting i den er vigtigt for børns udvikling for at lære omverdenen at kende og fortolke den, forklarer Mary.

– Så burde munden også kunne være en nøgle til at genopbygge funktioner og fungere nogenlunde som en knap til “nulstil til fabriksindstillingerne”, hvis der sker noget senere i livet, fortsætter Mary og giver et eksempel:

– Det kan for eksempel være et slagtilfælde, der kan kortslutte mange af vores dagligdags, men vitale funktioner, såsom at kunne trække vejret, spise, tale eller smile.

Den første prototype

Mary Hägg havde ganske vist ikke prøvet at ændre hypotesen til en konkret behandling af en patient tidligere. Men teorierne havde hun haft en tid, og arbejdet var i gang.

I hemmelighed fortalte jeg patienten om min hypotese og idé, men kunne selvfølgelig ikke love, at det ville hjælpe.

– Jeg havde allerede designet en prototype af IQoro i mit kontor. I hemmelighed fortalte jeg patienten om min hypotese og idé, men kunne selvfølgelig ikke love, at det ville hjælpe. Manden og hans familie mente ikke, at de havde meget at miste og underskrev fortrolighedsdokumenter og fik prototypen af IQoro med hjem.

Han begyndte at træne på stort set samme måde som i henhold til instruktionerne i dag: Tre træk i 10 sekunder, tre gange om dagen inden måltiderne. Da manden havde det så dårligt, havde han også brug for lidt assistance med et saksegreb over læberne til at presse dem mod skaftet under det statiske forlængelsesmoment.

Næste generation sørgede for, at IQoro blev til virkelighed

Fra det tidspunkt, hvor den slagtilfælde-ramte mand glædestrålende kom tilbage til et genbesøg, til et godkendt og internationalt patenteret produkt, tog det mere end 20 år. 

I sommeren 2014 blev IQoro lanceret på markedet af selskabet MYoroface AB, en historie, som vi gerne vil fortælle en anden gang.

Desværre forbliver mange forskeres intelligente innovationer i skuffen.

– Havde det ikke været for mine døtre, Ylvali Gerling og Linn Hägg, der grundlagde og driver MYoroface, virksomheden bag IQoro, der uddanner og hjælper flere mennesker med at behandle hovedårsagen til deres problemer, ville min innovation ikke have hjulpet så mange flere end dem, jeg har mødt gennem min forskning, erkender Mary.

Hvis forskerne ikke finder de rette kontakter i branchen, som har kompetence inden for salg og marketing, forbliver mange forskeres intelligente innovationer desværre i skuffen. 

– Men hvis det var sket, ville jeg have vendt mig i min grav, afslutter Mary, ganske vist med et smit, men ikke uden at man fornemmer en stor alvor bagved.