Slagtilfælde og synkebesvær

Slagtilfælde er en af de største folkesygdomme i verden og kan forekomme på ethvert tidspunkt i livet, fra nyfødte til ældre. Her fortæller vi dig om, hvordan slagtilfælde opstår, hvordan du hurtigt kan se, om nogen er ramt, hvilke problemer der kan opstå efter sygdommens indtræden, og hvordan nogle af disse vanskeligheder kan forbedres gennem træning med IQoro.

I Sverige rammes en af slagtilfælde hvert 17. minut, hvilket samlet giver cirka 30.000 ramte årligt (400 pr. 100.000 indbyggere)[1]. Af disse får mellem 50 og 70 % synkebesvær, dysfagi, hvoraf ca. 20 % helbredes spontant inden for de første tre uger. De resterende 30 til 50 % har stadig alvorligt spise- og synkebesvær.[2, 3, 4] 

Statistikkerne peger dog på en undervurdering af den faktiske forekomst, formentlig på grund af forfejlede diagnoser og fraværet af validerede udredningsunderlag.[2] Forskningen viser desuden, at alle, der rammes af dysfagi efter et slagtilfælde, også har ansigtslammelse, central facialis pares.[5, 6] 

Selv om det er flere år siden, at du blev syg med et slagtilfælde, kan du få normal synkeformåen igen og betydelig bedring hvad angår ansigtslammelser via behandling med IQoro.[5, 7, 8] 

Hvad er et slagtilfælde?

Slagtilfælde er en generisk betegnelse for cerebral infarkt, når der opstår en blodprop i hjernen og for en blødning i hjernen. Af dem, der rammes, får cirka 85 % en cerebral infarkt, og cirka 15 % en hjerneblødning. 

Gennemsnitsalderen for slagtilfælde er 75 år, og fordelingen mellem kønnene er lige. Af de ramte er 20 % dog under 65 år og stadig i den arbejdsdygtige alder.[1] I alderen mellem 35 og 44 år bliver næsten 400 personer syge om året i Sverige.

Eftersom disse personer ofte er midt i arbejdslivet og måske også har små børn, bliver konsekvenserne mange gange ødelæggende. Den almindeligste årsag er en underliggende hjerte-karsygdom. Ved begge varianter af slagtilfælde lider hjernen af iltmangel hvilket giver årsag til nervedød i hjernen i de ramte områder. 

Cerebral infarkt

I tilfælde af en blodprop, cerebral infarkt, tilstopper proppen blodkarrene, hvilket forårsager, at blod- og ilttilførslen til hjernen stopper. En almindelig årsag dertil er aflejringer i blodkarrene, som gør karrene snævrere og at blodet til sidst ikke kan passere igennem dem optimalt.

Hjerneblødning

Ved en hjerneblødning brister enten et kar inde i hjernen eller på dens overflade af forskellige årsager. Det kan dreje sig om ydre traume eller en såkaldt aneurisme, der er en svækkelse af karvæggen, som kan briste. Ved en hjerneblødning dannes en blodsudgydelse og et tryk, der skader hjernen.

TIA

En TIA – forbigående iskæmisk angreb – er en lille prop eller angreb, som normalt opløser sig selv inden for 24 timer. Det bør dog ses som en advarsel om, at blodforsyningen ikke fungerer ordentligt, men har heller ikke varet så længe, at der er opstået skade.

Symptomerne er de samme som ved et rigtigt slagtilfælde, men varer blot en kort tid, fra nogle minutter til nogle timer. Hvert år advares mellem 8.000 og 12.000 personer gennem et TIA-angreb.[9]

Almindelige symptomer efter slagtilfælde – dysfagi og central ansigtslammelse

Da alle vores funktioner styres via hjernen, er symptomerne forskellige alt efter, hvor i hjernen skaden er indtruffet og graden af skadens omfang. Symptomerne omfatter både fysiske og psykiske, kognitive funktionsnedsættelser, både synlige og usynlige for pårørende. For eksempel:

  • Dysfagi (synkebesvær)
  • Ansigtslammelse
  • Taleproblemer
  • Kropslige funktionshandicap
  • Hukommelsesforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Indlæringsvanskeligheder

I de næste måneder efter at være blevet syg sker der ofte en vis selvhelbredelse. Det bør dog understreges, at det aldrig er for sent med rehabiliteringsindsatsen, idet forbedringer kan indtræffe lang tid efter sygdomsudbruddet.

Synkebesvær (dysfagi) efter slagtilfælde

Op til 50 til 70 % af dem, der rammes af slagtilfælde, får synkeproblemer i det indledende stadium. 20 % af disse helbredes af sig selv i de nærmeste uger. Det skal dog understreges, at jo hurtigere der sættes ind med rehabilitering, jo mere fremskyndes helbredelsen. 

Alvorlig resterende dysfagi rammer ca. 30 til 50 % af patienterne med slagtilfælde, hvilket svarer til op imod 15.000 personer om året.[2, 3, 4]Desuden er der mange, der ikke behandles, på grund af tidligere mangel på mulighed for optimal behandling eller uopdagede problemer. I forskningen er personer med alvorligt synkebesvær indtil 10 år efter sygdommens opståen, blevet medtaget. Nu findes der en mulighed for optimal behandling i form af det neuromuskulære træningsredskab IQoro

Synkebesvær efter slagtilfælde indebærer oftest vanskeligheder med at synke væsker, som f.eks. tyndtflydende drikkevarer. Det kan mange gange opdages ved at den ramte ofte stopper til i halsen, fejlsynker (aspirerer), hvilket dernæst kan medføre lungebetændelse. God mundhygiejne er derfor at meget stor betydning for at forhindre, at bakterier havner i lungerne ved synkefejl. Dårlig mundhygiejne er nemlig den mest almindelige årsag til lungebetændelse – ikke selve synkefejlen.  

Synkeproblemer kan være forskellige og påvirke nogen eller flere dele af synkeprocessen.

Almindelige symptomer på dysfagi efter slagtilfælde:

  • Vanskelighed med at synke væsker.
  • Mad, spyt og drikke siver ud gennem munden.
  • Savlen.
  • Manglende evne til at transportere bidden til svælget, hvorved væske ukontrolleret kan løbe ned i svælget og luftvejene, hvilket medfører hoste. 
  • Gurglende og rallende stemme.
  • Hoste og kvælningsanfald i forbindelse med måltider.
  • Lungebetændelse, bronkitis.
  • Manglende evne til at åbne munden, lukke munden og/eller at tygge.
  • Taleproblemer.
  • Nedsat mobilitet eller fornemmelse i ansigt, mund og svælg.
  • Lækage af mad eller drikke op til næsen.
  • Vægtreduktion.
  • Gamle madrester kan komme op i munden flere timer efter eller endda et døgn senere.
  • Behov for at spytte spyt ud, der ikke kan synkes. Spytansamlingen i munden giver også problemer med at tale.
  • Forlænget spisetid – skal spise langsomt og kan ikke tage for store bidder.
  • Trækker sig bort fra sociale sammenhænge.

Hvis det er vanskeligt at synke også faste konsistenser ud over væske, kan en tidligere mellemgulvsbrok være årsagen sammen med den i øvrigt nedsatte synkeformåen efter slagtilfældet. Mellemgulvsbrok rammer nemlig en ud af 10 personer, der i øvrigt er raske, og gør det dermed til den mest almindelige årsag til dysfagi, synkebesvær.

 Læs mere om symptomer på mellemgulvsbrok

Ansigtslammelse – rammer alle med dysfagi efter slagtilfælde

Af dem, der rammes af synkebesvær efter et slagtilfælde, har 100 % en central ansigtslammelse (central facialis pares) i ansigtets nederste kvadrant i den modsatte side af skadens lokation i den ene hjernehalvdel. Tit kan man se, at personens ene mundvig hænger nedad og mere eller mindre ikke følger med opad, når der smiles. 

Ifølge forskningen har 74 % også nedsat muskelfunktion i en af ansigtets to øverste halvdele, og 52 % har nedsat funktion i alle fire dele af ansigtet. [5 – 8] Dette er helt nye fund fra forskningen, der har betydning for at den rette rehabilitering skal kunne indledes for patienter efter et slagtilfælde.

Almindelige symptomer på central ansigtslammelse/-dysfunktion

Nedenfor beskriver vi nogle symptomer på central ansigtslammelse:

  • Skævhed i ansigtet og/eller stiv ansigtsmimik.
  • Savlen. 
  • Mad og drikkevarer siver ud gennem munden. 

Vanskeligheder ved at:

  • Skifte mellem lydene /o/ og /i/ med kraft og tydelige bevægelser i læberne. 
  • Lukke øjnene hårdt i og med samme lukkekraft i begge øjne. 
  • Spærre op øjnene, så der dannes tydelige rynker i panden. 
  • Blæse kinderne op i nogle sekunder, uden at der siver luft ud gennem næse eller mund. 
  • Hurtigt og smidigt at slikke sig om munden nogle gange i træk.

For samtidig at behandle både synkebesvær og central lammelse i ansigtet læs mere om behandling med IQoro.

 

Andre funktionsnedsættelser efter et slagtilfælde

Lammelse i kropsdele og svælg

Skader på hjernestammen kan forårsage lammelser i arme og ben, oftest i den ene halvdel af kroppen. Lammelsen kan ytre sig som alt fra fuldstændig lammelse til, at den ramte person fornemmer følelsesløshed eller muskelsvaghed i en kropsdel, hvilket påvirker balancen og kropsholdningen (postural kontrol).

Skader på dette niveau kan også være årsag til lammelse i tungen, som giver vanskeligheder med at tale, og lammelse i svælget, der oftest indebærer, at personen slet ikke kan spise via munden. En lammelse i svælget giver mange gange symptomer, som er beskrevet ovenfor, under Dysfagi efter slagtilfælde.

Afasi – kommunikationsvanskeligheder

Dette indebærer vanskeligheder ved at tale og kan også betyde vanskeligheder med at forstå, læse, skrive og regne, uden at personens intellekt har lidt skade. Sammenfattende kaldes dette afasi – som du kan læse mere om på afasi.se

Skjulte funktionsnedsættelser

Andre mere skjulte funktionsnedsættelser kan være træthed, dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, problemer med at gøre flere ting samtidig, som at spise samtidig mens tv’et er tændt. Andre symptomer er for eksempel svimmelhed, dårlig balance og humørsvingninger.

I flere tilfælde fører de skjulte funktionshindringer til depression i og med, at de sociale kontakter ofte lider. 

Behandling – dysfagi, lammelse i ansigt og svælg

Du, der rammes af et slagtilfælde, kommer til at møde mange forskellige professioner inden for plejen, såsom læger, talepædagoger, tandlæger, fysioterapeuter mv.

Det er af stor vigtighed at stimulere hele kroppen og øve sig i det, der er besværligt, samt at arbejde med effektive behandlinger, hvor energien ofte kan slippe op i starten. Frem for alt for at lette overgangen til en mere normal hverdag.

Behandling med IQoro efter et slagtilfælde

IQoro er en naturlig neuromuskulær behandling for flere forskellige problemområder. Den er let at anvende og kræver kun i alt 90 sekunders træning pr. dag, opdelt i tre træningsafsnit inden måltiderne. Da træningen er kort og effektiv, er det en træningsform, der også klares de dage, hvor kræfterne slipper op.

Behandlingen efter et slagtilfælde er videnskabeligt bevist, og har en varig effekt på synkebesvær og lammelser i ansigt og svælg. Behandlingseffekten har påvist lige gode resultater, uanset om behandlingen er begyndt tidligt eller sent efter sygdommens indtræden. Dette indikerer, at selv dem, der har haft problemer i årevis efter et slagtilfælde, kan blive hjulpet.[ 7, 8, 10, 11, 13]

Ved at IQoro stimulerer de sensoriske nerver i munden, nås kontrolsystemet for synkeprocessen, som også er tæt knyttet til kontrolsystemet for andre kropsfunktioner såsom vejrtrækning, evnen til at forme lyd (tale), ansigtsmimik, kropsholdning (postural kontrol) [13] samt mave- og tarmfunktion. 

Efter 5-13* ugers træning behandler IQoro med varig effekt blandt andet:

  • Synkebesvær, dysfagi
  • Savlen. 
  • Lammelse i ansigt og svælg.
  • Svag ansigts-, læbe-, kæbe- og tungemuskulatur. 
  • Kropsholdning, postural kontrol.

* Træningstiden kan variere afhængigt af den medicinske baggrund.

Synkekapacitet

Ifølge forskningen bedres 97 %, og 71 % får en normaliseret synkekapacitet med varigt resultat efter 5-13 ugers træning. [10, 11]

Central ansigtslammelse

Træning med IQoro giver en samtidig betydelig bedring af lammelsen i alle fire dele af ansigtet. [7] Hvor lammelsen i bedste fald forsvinder helt eller bedres og giver et mere symmetrisk ansigt med øget kontrol. 

Da alle med dysfagi efter slagtilfælde også har en central ansigtslammelse, dysfunktion – indebærer det, at blot træning med IQoro, 90 sekunder om dagen, forbedrer begge funktioner.  

Positiv effekt på talen – at kunne forme lyd

IQoro kan også have en positiv effekt på talen, idet træningen styrker muskulaturen i læber, kinder, tunge og svælg, som er vigtige for at kunne forme lyd. Noget, der kan hjælpe ved kommunikationsvanskeligheder, f.eks. ved generelt sløret tale eller i nogle tilfælde afasi efter et slagtilfælde.

Træning ved betydelig lammelse eller nedsat mobilitet

Mennesker som er ramt af et slagtilfælde med betydelig lammelse eller nedsat mobilitet, for eksempel i armene, kan stadig anvende behandlingen med gode resultater. Deltag ved hjælp af et såkaldt assisteret greb udført af f.eks. en plejeperson eller pårørende.

Hvor hurtigt kan jeg mærke resultaterne?

Efter 5-13 uger, dvs. en til et par måneder, ses varige resultater efter langsigtet opfølgning. [7, 8, 10, 10, 13] Træningsperioden kan dog forlænges, hvis der også er en anden sygdomsbaggrund, som påvirker. 

For eksempel er det almindeligt, at slagtilfælde forværrer en allerede bestående mellemgulvsbrok, og som tidligere har forårsaget mere eller mindre generende symptomer. Her kan der være brug for en træningsperiode på cirka 68 måneder eller mere.

Behandlingseffekten – lige stor, uanset hvornår behandlingen påbegyndes

Uanset hvornår slagtilfældet er indtruffet, er det – ifølge forskningen – aldrig for sent at påbegynde behandling med IQoro for problemer som synkebesvær og lammelse i ansigt eller svælg.

Trods det, at behandlingen starter 1-10 år efter sygdommens indtræden, har effekten været lige så god som for de patienter, der fik behandlingen direkte, det vil sige 1-4 uger efter sygdommen indtrådte. [ 7, 8, 10, 11, 13] Det er værd at bemærke, at hverken alder eller køn har påvirket resultaterne  [11]. Det betyder, at også dig med problemer flere år efter sygdommens indtræden, stadig har de samme muligheder for bedring. 

Rette behandling direkte – for hurtigere bedring

At få den rigtige behandling så tidligt som muligt er dog at foretrække af hensyn til hurtigere bedring, udskrivning og tilbagevenden til et så godt liv som muligt med f.eks. mulighed for at give udtryk for følelser i ansigtet, at kunne smile igen, spise sammen med andre, deltage i sociale aktiviteter og på sigt at vende tilbage til et eventuelt arbejde.

Læs mere om, hvordan du træner med IQoro.

Hvornår kan behandlingen påbegyndes?

Behandling med IQoro kan starte, så snart den mest kritiske tilstand er overstået, hvilket normalt plejer at være under ca. 1-2 uger. Efter et slagtilfælde kan personen være mere følsom i ansigt og mund. Hvis det er tilfældet, så lad personen først stifte bekendtskab med deres IQoro ved at føle og smage på den.

Tips forud for træningen

Opret en rutine med tre træninger om dagen, helst før måltider for at forberede synkeprocessen og dermed få en øget effekt af træningen. Til en start kan forlængelsesmomentet, som er beskrevet under hvordan du træner, kortes ned til nogle sekunder for dernæst gradvist at øges til maksimalt 10 sekunder om dagen. Ved eventuel overfølsomhed kan det til en start række med blot at placere IQoro inden for læberne. 

Andre tips til at introducere træningen kan være at give en dejlig hovedbunds- og/eller ansigtsmassage inden træningen. Dette er for at lindre eventuelle spændinger og forbinde træningen med noget positivt. Hvad angår introduktionen er det vigtigt at gå ud fra den ramtes situation og tilpasse i overensstemmelse dermed. 

Til en start kan en patient, der lider af et slagtilfælde, have behov for lidt hjælp med træningen, især hvis personen har vanskeligt ved at lukke læberne eller har begrænset bevægelse i armene. Det er dog vigtigt for personen at gøre mest muligt selv, under forudsætning af at denne kan lukke læberne mod det flade håndtag i mindst fem sekunder.

Sådan træner du med assistance

Kan du ikke bruge armene, f.eks. på grund af lammelse, skade eller anden funktionsnedsættelse?

I denne film viser vi, hvordan du træner med assistance, med hjælp fra f.eks. en pårørende eller plejeperson, og hvad der er vigtigt at tænke på.

Hvis du har svært ved at presse læberne mod skaftet, viser vi også, hvordan den person der assisterer dig, kan hjælpe til med at presse læberne sammen med et såkaldt kæbegreb.  

Tilpasset mad og væske – inden der opnås fuld effekt af behandlingen

En person, der er ramt af et slagtilfælde, kan have en eller en kombination af flere forskellige typer af diagnoser med dysfagi. Selv om behandlingstiden med IQoro er kort, fra en til to måneder, er det vigtigt, at man får næring i sig under træningen for at kunne klare rehabiliteringen. 

Ved de forskellige typer dysfagi, der rammer patienter med slagtilfælde, er der forskellige tips til, hvad du skal tænke på for at få mad og drikke i dig for at lette synkeprocessen.

Læs gerne mere om de forskellige typer af dysfagi.

Præoral dysfagi – mad fra tallerken til mund [12]

Problemer, der kan opstå, er besvær med at sidde, vanskeligheder ved at føre maden til munden og/eller koncentrationsbesvær, hvilket får personen til at blive for træt til at spise nok mad. 

Foranstaltninger

Prøv at arrangere en god siddestilling i nærheden af bordet, med støtte til lænden, den ene arm og fødderne. Miljøet skal være stille og roligt. Hvis en arm og hånd er svag, kan en pårørende eller plejer guide hånden til munden, men den ramte bør, hvis det er muligt, holde skeen selv.

Oral dysfagi – vanskeligheder med at tygge og synke [12]

Det kan være svært at kontrollere og styre tungen. Ud over talevanskeligheder giver det problemer med at transportere maden bagud til svælget, hvilket betyder, at synkerefleksen ikke kan starte. Væske kan let løbe ned i svælget, uden at personen har sunket og havner så i luftvejene med hoste og kvælningsanfald som resultat.  

Foranstaltninger

Giv glat, moset mad, pureer, små portioner eller retter som er i geléform, der er lettere at bevæge rundt i munden. Giv ikke flydende væske. Væsken skal fortykkes eller være i geléform. Undgå at blande mad med forskellige konsistenser. 

Faryngal dysfagi – maden ender i luftvejene og næsen [12]

Lammelse af svælgets muskulatur forårsager, at mad og spyt forbliver i den nederste del af svælget. Efter synken åbner luftvejene sig igen, og det der er tilbage i svælget risikerer så at havne i luftvejene. Stemmen bliver gurglende og uren. Patienten hoster ofte ved måltiderne. 

Foranstaltninger

Undgå at bøje hovedet tilbage og spise i en liggende stilling. Sid i stedet oprejst, hæld lidt fremad og med hagen ned mod brystet. Træk vejret dybt ind og hold vejret, før der synkes. Efter synken host og ånd ud. Sørg for at opretholde en rigtig god mundhygiejne, så hvad der kan ende i lungerne ikke giver anledning til lungebetændelse.

Kildehenvisninger

  1. Stroke – Riksförbundet, (2015), https://strokeforbundet.se/in-english/
     
  2. Stockholms läns landsting, Fokusrapport dysfagi, 2005, ISBN 91-85211-00-1
     
  3. S. Broadley, A. Cheek, S. Salonikis et al., Predicting prolonged dysphagia in acute stroke: the Royal Adelaide Prognostic Index for Dysphagic Stroke (RAPIDS), Dysphagia, vol. 20, no. 4, pp. 303–310, 2005.
     
  4. R. T. Sorensen, R. S. Rasmussen, K. Overgaard, A. Lerche, A. M. Johansen, and T. Lindhardt, Dysphagia screening and intensified oral hygiene reduce pneumonia after stroke, Journal of Neuroscience Nursing, vol. 45, pp. 139–146, 2013.
     
  5. Hägg M.,Tibbling L. Four-quadrant Facial Function in Dysphagic Patients after Stroke and in Healthy Controls. Neurology Research International Volume 2014, Article ID 672685, 5 pages, https://www.hindawi.com/journals/nri/2014/672685/
     
  6. Cumhur E., Gaye E., et al. Orbicularis oculi muscle activation during swallowing in humans. Exp Brain Res (2013) 224:79–91 , DOI 10.1007/s00221-012-3290-6
     
  7. Hägg M., Tibbling L. Effect of oral IQoro® and palatal plate training in post-stroke, four-quadrant facial dysfunction and dysphagia: A comparison study. Acta Otolaryngol. 2015 Sep;135(9):962-8. doi:10.3109/00016489.2015.1042043. Epub 2015 May 7. PMID: 25947252
     
  8. Hägg MK., Tibbling LI. Effects on facial dysfunction and swallowing capacity of intraoral stimulation early and late after stroke. NeuroRehabilitation. 2015;36(1):101-6. doi: 10.3233/NRE-141197. PMID: 25547771
     
  9. Hjärt- och Lungfonden, (2015), Hjärtrapporten 2015 – En sammanfattning av hjärthälsoläget i Sverige.
  10. Hägg M, Tibbling L. Longstanding effect and outcome differences of palatal plate and oral screen training on stroke-related dysphagia. The Open Rehabilitation Journal, 2013, 6, pp 26-33.
     
  11. Hägg M, Anniko M. Lip muscle training in stroke patients with dysphagia. ActaOto-Laryngologica, 128 (9): pp1027-1033, 2008.
     
  12. Text: Tibbling Grahn, Lita, ÖL, MD, professor emerita.
     
  13. Hägg M., Tibbling L. Effect of IQoro® training on impaired postural control and oropharyngeal motor function in patients with dysphagia after stroke. Acta Otolaryngol 2016; 136 (7):742-748. DOI:10.3109/00016489.2016.1145797  https://www.tandfonline.com/doi/full/10.3109/00016489.2016.1145797
  14. Ekberg O, (2011), Röntgendiagnostiska avdelningen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö, Normal sväljning inklusive anatomi och fysiologi, (pdf). Hämtad 2015-12-05.
     
  15. Stroke association, (2017) State of the nation, Stroke statistics,https://www.stroke.org.uk/sites/default/files/state_of_the_nation_2017_final_1.pdf
    https://www.stroke.org.uk/what-is-stroke/stroke-statistics