SNORKEN – SOCIAL SNORKEN

Snorkelyden er ofte forårsaget af, at den bløde gane ved drøbelen i halsen slapper for meget af under søvnen og vibrerer i den smalle luftpassage. Snorken kan over tid føre til vibrationsskader, samt at både du og din partner får forstyrret jeres nattesøvn. Søvn, der er vigtig for at komme til kræfter og for indlæring.

Der er en række forskellige hjælpemidler mod snorken, der kan lindre. Men for effektivt at behandle den almindelige hovedårsag til snorken, skal du styrke den svækkede muskulatur.

Almindelige symptomer ved snorken

Snorken er noget, der direkte eller indirekte berører de allerfleste af os, og er et almindeligt forekommende problem. Du snorker måske ikke selv, men hvis din partner gør det, fører det måske til, at I begge oplever at få nattesøvnen forstyrret i større eller mindre grad. Adskillige par har separate soveværelser som følge af problemer med snorken, som mange mennesker ikke kan lide at tale højt om.

Hvis du bor alene, er det ikke sikkert, at du ved, at du snorker, men først hører om det når en, du har delt værelse med, omtaler problemet. I alle disse tilfælde handler det om såkaldt social snorken. 

Almindelige symptomer ved snorken kan være:

  • Dine omgivelser klager, mens du selv ikke har mærkbare symptomer.
  • Du føler dig tør i halsen eller har ondt i halsen, når du vågner.
  • Hovedpine om morgenen.
  • Føler dig ikke udhvilet og er træt om dagen.

Det sker der i kroppen, når du snorker

De lyde der opstår, når man snorker, er ofte forårsaget af, at den bløde gane, en muskel ved drøbelen i halsen, slapper for meget af. I luftstrømmen begynder de bløde dele at vibrere. Det er vibrationslydene, vi kalder for snorken.

Snorken kan forårsage vibrationsskader

Snorken kan være anstrengende for omgivelserne, men de natlige vibrationer i svælget kan også medføre vævsskader i svælget. Vibrationerne giver også nerveskader. Dette forårsager, at nervesignalerne forstyrres og dermed reduceres kontakten med musklerne, hvilket fører til, at musklerne svækkes over tid. Ifølge forskning på Umeå Universitet kan skaderne være en af grundene til, at svælget kollapser under søvn. Dette medfører åndedrætspause, såkaldt søvnapnø.[7]

Søvnapnø medfører, at kroppen rammes af iltmangel, hvilket skal behandles for ikke at risikere alvorlige følgesygdomme. Derfor er det godt at gøre noget ved sin snorken, selv om det måske mest er omgivelserne, der indtil videre forstyrres af den.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er en hel del, du kan gøre for at forhindre og behandle din snorken. Det er muligt at opdele mulighederne i aktive og passive behandlingsmetoder. 

Med en aktiv behandlingsmetode optræner du muskulaturen for at åbne luftvejene og dermed mindske snorken. En passiv behandlingsmetode virker kun under brug og gør intet ved den egentlige hovedårsag til, at du snorker.

Aktiv behandling af snorken

En aktiv behandlingsmetode mod snorken er træning med det neuromuskulære træningsredskab IQoro. Ved at træne i 3 × 10 sekunder tre gange om dagen styrker du den svækkede indre muskulatur, hvilket er en underliggende årsag til snorken. Du får en bedre spændstighed og formår dermed at holde luftvejene fri under søvnen. Risikoen reduceres dermed for, at svælget bliver snævert og at den bløde gane slapper for meget af og begynder at vibrere i luftstrømmen. 

Effekten indfinder sig over tid, og din snorken mindskes imens. For at opretholde resultaterne skal du, præcis som ved almindelig styrketræning, fortsætte med at vedligeholde træningen.

Se filmen for på 30 sekunder at få en hurtig gennemgang af, hvordan du træner med IQoro. Du kan også læse mere i dybden om de videnskabelige undersøgelser af IQoro (link nederst på siden).

Passiv behandling af snorken

Der er en masse forskellige traditionelle måder til at behandle snorken. Dog virker de kun i den tid, man bruger dem og lindrer kun selve symptomerne. Dette indebærer, at når du ophører med at anvende en passiv behandlingsmetode, vil din snorken vende tilbage.

Dette er nogle almindelige, passive behandlingsmetoder af snorken:

  • Næsespray kan hjælpe, hvis snorken er forårsaget af en tilstoppet næse.
  • Halsspray bruges til ganens bløde dele og dæmper vibrationerne, der opstår ved snorken.
  • Snorkeskinne eller bideskinne trækker underkæben frem for at udvide luftvejene, når du sover og mindske risikoen for snorken.
  • CPAP (vejrtrækning ved overtryk med maske), der først og fremmest benyttes til patienter med åndedrætspause under søvn; obstruktiv søvnapnø (OSA).
  • Kirurgiske indgreb er ikke almindelige, idet gode undersøgelser angående effekterne af behandlingen er få, og bivirkninger er almindelige efter en operation i den bløde gane. Kirurgi kan dog tilpasses børn, hvis søvnapnø er forårsaget af f.eks. store tonsiller eller kirtler i næsen. Også ved store tonsiller hos voksne med søvnapnø anbefales operativ behandling.[1]

Flere tips mod snorken

Der er flere ting, du kan gøre for at gøre tingene lettere, mens du optræner muskulaturen:

  • Træk vejret gennem næsen. Hvis du trækker vejret gennem munden, selvom du ikke er forkølet, kan det skyldes indsnævring i næsen og bør undersøges for at opnå optimal vejrtrækning gennem næsen.
  • Sov på siden eller maven – undgå at ligge på ryggen.
  • Sørg for, at du ikke har en pude, der er for høj og som gør, at du bøjer nakken, når du sover. En bøjet nakke gør, at der bliver trangt i svælget.
  • Ved overvægt skal du tænke på, at nogle kilos vægttab kan hjælpe meget på din snorken.
  • Undlad at drikke alkohol, hvilket bevirker, at muskulaturen slapper af og bidrager til snorken.
  • Hvis du benytter snorkeskinne, kan du fortsætte med den om natten, mens du træner med IQoro om dagen og styrker muskulaturen. I de tilfælde, hvor behandlingseffekten af IQoro opleves så godt, at du ønsker at ophøre med at bruge din snorkeskinne, går det oftest godt. Men hvis du har fået den ordineret af sundhedsvæsenet, skal du altid rådføre dig med dem i forbindelse med dit næste besøg, inden du slutter.

Hvornår skal jeg søge lægehjælp?

Hvis du, ud over at du snorker, føler dig træt om dagen, eller hvis nogen har fortalt dig, at du har åndedrætspauser, når du sover, skal du henvende dig til sundhedscentret eller din tandlæge. Derfra kan du henvises til en specialist for udredning af søvn.

Her kan du læse mere, hvis du har åndedrætspauser, når du sover.

Hvad sker der ved søvnmangel?

Det er vigtigt at få søvn i god kvalitet. Den kan påvirkes, hvis du snorker eller hvis du ligger ved siden af en, der snorker. Det er, når vi sover, at hjernen opfyldes med energi. Søvnen er også meget vigtigt for hjernens plasticitet, dvs. hjernens evne til at tilpasse og forandre sig, hvilket er nødvendigt ved indlæring.

Søvnmangel kan med tiden føre til problemer som f.eks.:

  • Hjerte-kar-sygdom.
  • Overvægt.
  • Type II diabetes.
  • Depression.
  • Angst.

Mangel på søvn kan også føre til langsommere reaktioner og dårligere kognitiv formåen.

Hvor mange timers søvn et menneske har behov for, er vanskeligt at besvare, da det mere handler om kvaliteten af søvnen end, hvor mange timer man faktisk ligger i sengen. Hvis du føler, at du er frisk om dagen og fungerer som menneske, får du formentlig nok søvn. Hvis du konstant er træt om dagen og har hovedpine, kan det være, at din nattesøvn faktisk forstyrres på grund af snorken eller søvnapnø. [5, 6]

Snorker både mænd og kvinder?

Snorken er almindelig, og vi kender alle nogen, der snorker eller lider under, at en anden gør det. Vidste du, at lyden fra en snorker i ekstreme tilfælde kan nå op på 80 decibel? Det er som at sove lige ved siden af en meget trafikeret vej.

Både mænd og kvinder snorker, og med alderen øges andelen, der snorker forstyrrende og højt. Der findes flest personer, der snorker i aldersgruppen 50-60 år, hvor 26 % af mændene og 15 % af kvinderne snorker hver nat. 

Kvinder klarer sig med mildere tilfælde, hvilket kan forklares ved det kvindelige kønshormon østrogen – som muligvis har en beskyttende effekt – og at overvægt ikke sætter sig på samme måde som hos mænd. Mænd har tendens til at få en mere central fedme rundt om maven og halsen.[1]

Andre årsager til snorken

  • Træthed eller stress.
  • Alkohol – virker muskelafslappende, hvilket forringer evnen til at holde luftvejene frie.
  • Rygning irriterer slimhinderne og kan bidrage til snorken.
  • Snævert svælg.
  • Overvægt – fedme rundt om maven og halsen øger trykket på luftvejene og gør det vanskeligere at holde luftvejene frie.
  • Store mandler eller polypper kan bidrage til at trække vejret gennem munden og dermed snorken.
  • Overbid eller alternativt en lille underkæbe.
  • Muskelafslappende medicin som f.eks. sovetabletter eller morfinpræparater.

Graviditet og snorken

Snorken under graviditeten er almindeligt, især hen imod slutningen, hvor mere end 20 % af alle gravide snorker. Forskere i Umeå har påvist, at gravide der snorker, løber dobbelt så stor en risiko for at blive ramt af forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning. 

Børn, der snorker

Det er ikke normalt for børn at snorke, og de skal derfor altid undersøges i næse og svælg. De almindeligste årsager er store mandler eller kirtler bag næsen (adenoid), der gør de øvre luftveje snævrere.

Videnskabelige undersøgelser af IQoro

IQoro, som er et neuromuskulært træningsredskab, har i flere videnskabelige undersøgelser vist, at den effektivt kan styrke muskulaturen i de øvre luftveje og den bløde gane.

I dag, efter mere end 20 års klinisk erfaring, ved vi, at IQoro giver markante forbedringer hos patienter, der er blevet henvist til CPAP-behandling, eller hvor snorkeoperationer er mislykkedes. 

Forskningen viser også, at muskulaturen i de øvre luftveje og den bløde gane styrkes betydeligt efter træning med IQoro. Personer med total lammelse i svælget genvandt funktionen efter 13 ugers træning.[2] 

Objektive tests med højopløsnings-manometri og trykmålinger har påvist, at den neuromuskulære behandlingsmetode med IQoro når muskulaturen hele vejen fra mundhulen til mellemgulvet.[3, 4] IQoro når styresystemet til synkeprocessen, som også er tæt forbundet med vejrtrækningsfunktionen.

Kildehenvisninger

  1. Hjärt och lungfonden (2016), Sömnapné – En skrift om andningsuppehåll under sömn, vetenskapligt ansvarig: Karl Franklin, universitetslektor och överläkare, Enheten för kirurgi, Umeå universitet, Umeå, Experter: Richard Harlid, överläkare vid Aleris FysiologLab i Stockholm; Jan Hedner, professor i sömnrelaterade sjukdomar, Sömnlaboratoriet, Sahlgrenska universitetssjukhuset i Göteborg; Michael Lysdahl, Aleris FysiologLab i Stockholm; Eva Lindberg, docent och överläkare, verksamhetschef för lung och allergikliniken vid Akademiska sjukhuset i Uppsala; Marie Marklund, tandläkare och universitetslektor vid institutionen för odontologi, Umeå universitet. 
    Sömnapné – En skrift om andningsuppehåll under sömn.pdf
     
  2. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Effect of IQoro® training in hiatal hernia patients with misdirected swallowing and esophageal retention symptoms. Acta Otolaryngol. 2015 Jul;135(7):635-9.
     
  3. Hägg M, Tibbling L, Franzén T. Esophageal dysphagia and reflux symptoms before and after oral IQoro® training. World J Gastroenterol 2015; 21(24): 7558-7562
    Open access: http://www.wjgnet.com/1007-9327/full/v21/i24/7558.htm
  4. Karolinska Institutet, http://ki.se/forskning/nyfiken-pa-somnbrist-nar-john-blund-vagrar-dyka-upp
  5. 1177, Västra Götalandsregionen, https://www.1177.se/Vastra-Gotaland/sjukdomar–besvar/lungor-och-luftvagar/andningssvarigheter-och-andningsuppehall/obstruktiv-somnapne/
  6. Farhan Shah. Neuromuscular injuries and pharyngeal dysfunction in snorers and sleep apnea patients. Umeå Universitet, http://umu.diva-portal.org/smash/record.jsf?pid=diva2%3A1200372&dswid=-6830
  7. Svenska Sömnapnéregistret, https://sesar.registercentrum.se/