Synkebesvær (dysfagi) – hvad er det?

Synkebesvær eller dysfagi indebærer, at en person har vanskeligt ved at spise, tygge, synke og transportere maden fra munden ned til mavesækken.

Dysfagi kan forekomme på et eller flere forskellige niveauer af synkeprocessen og inddeles dermed i forskellige typer. Synkebesvær kan indtræffe når som helst i livet, fra spædbørn til unge mennesker, midaldrende og ældre personer kan rammes.

Her guider vi dig igennem de forskellige typer dysfagi. Hvis du har synkebesvær, er det vigtigt at søge behandling for at finde ud af årsagen til problemerne og udelukke sygdom.

Den medicinske term dysfagi stammer fra græsk dys, der betyder nedsat funktion eller forstyrrelse, og fagein, der betyder spise [1].

I Sverige bliver en million mennesker årligt syge af dysfagi i varierende grad. Dertil regner man med, at ca. en million mennesker, der ikke har fået en optimal eller ingen behandling overhovedet, har en tilbagebleven dysfagi fra tidligere.

I alt anslås omtrent to millioner personer i Sverige at lide af dysfagi. Idet viden om dysfagi er ringe, skal der tillægges et stort mørketal. Dette gør dysfagi til en af de største funktionshindringer, vi har, men det vi taler allermindst om. 

En usynlig daglig kamp for livet

For omgivelserne er dysfagi ofte usynligt, men for den ramte person er det hver dag en kamp for livet. At dysfagi bliver et stort problem bliver ikke mindst tydeligt, når en normal person synker ca. 600 gange i løbet af et døgn, hvoraf de 350 gange om dagen, 200 under et måltid og 50 gange under søvn [6].

Synkeprocessens fire faser: Fire typer dysfagi

Præcis som synkeprocessen inddeles i fire forskellige faser, deles også de forskellige typer af synkebesvær i disse kategorier: 

  1. Præoral fase – når maden føres fra tallerkenen til munden.
  2. Oral fase – når bidden bearbejdes i munden, også kaldet “mundfasen”. 
  3. Faryngal fase – når bidden passerer den forreste ganebue og svælget, også kaldet “svælgfasen”.
  4. Øsofagal fase – når bidden transporteres gennem spiserører, også kaldet “spiserørsfasen”.

Nedenfor går vi mere i detaljer om de forskellige synkefaser, hvor vi starter med “spiserørsfasen” (den øsofagale fase), for at arbejde os opad og slutte med fasen “mad fra tallerken til mund” (den præorale fase).

Øsefagal dysfagi påvirker spiserørets funktion

Det kaldes den synkeproblematik, som påvirker spiserørets funktion. Øsofagal dysfagi inddeles videre i to undergrupper: 

a) Intermitterende øsofagal dysfagi – problemerne kommer og går

Det er den mest almindelige type dysfagi. En ud af 10 personer (cirka en million i Sverige), der i øvrigt er raske, har mellemgulvsbrok 
(den latinske betegnelse er hiatus hernia) og er årsag til denne type dysfagi.[5] 

Det er almindeligt, at du som lider af mellemgulvsbrok, oplever nogle af de følgende symptomer under eller en tid efter synken. Problemerne kommer og går i starten, og efter nogen tid dukker de oftere op:

(En fuldstændig liste over almindelige symptomer finder du på siden om mellemgulvsbrok)

Ubehandlede symptomer intensiveres ofte med tiden, og flere symptomer kan forekomme og skabe problemer i hverdagen. Fra at problemerne i starten er kommet og gået kan de blive intensiveret og næsten forekomme ved hvert måltid. Derfor er det af stor betydning at komme i gang med behandlingen snarest muligt.

Obs! Hvis det altid er svært at synke en vis størrelse bidder og du rammes af gentagne lungebetændelser, bør du læse mere om achalasia cardiae

b) Konstant øsofagal dysfagi – giver altid blokering i brystet

Ved konstant dysfagi er der altid blokering i brystet ved visse størrelser af bidder, som du forsøger at synke, hvilket også kan bero på en form for indsnævring, fx ardannelse, lommer langs spiserøret eller tumorer.

Achalasia cardiae er en usædvanlig form for konstant øsofageal dysfagi, men kan i visse tilfælde minde om symptomerne ved mellemgulvsbrok. Forskellene er dog flere. For eksempel har en person med achalisia cardiae konstante vanskeligheder ved at synke maden, mister hurtigt vægt, er ramt af gentagne lungebetændelser, men mangler symptomer som sure opstød eller halsbrand. 

Hvis der er mistanke om nogen form for kronisk øsofagal dysfagi, skal du straks bede om en henvisning til en øre-næse-hals-læge, kirurg eller gastroenterolog.

Årsager til øsofagal dysfagi

Afslutningsvis er disse forskellige årsager til øsofagal dysfagi: mellemgulvsbrok, achalasia cardiae, tumorer eller indsnævringer, misdannelser, sklerodermi. 

Faryngal dysfagi – maden ender i luftvejene, næsen

Typisk for denne type synkebesvær er, at maden ender forkert, i luftvejene, på grund af synkefejl og du får gurglende, uren stemme som følge deraf. Dette kan skyldes nedsat følelse og/eller muskelkraft til at sænke epiglottis over luftrøret og beskytte luftvejene under synken.

Madrester kan også forblive i svælget efter synken og senere lække op i næsen. Synkefejl kan også skyldes en muskulær manglende evne til at kunne åbne den øvre spiserørsmund eller manglende styrke til at transportere bidden gennem svælget til spiserøret.

Årsager til faryngal dysfagi

Forskellige årsager til denne type af dysfagi kan være slagtilfælde eller en anden type af neurologisk sygdom som Parkinson, MS, ALS. Faryngal dysfagi kan også opstå efter strålingsskaderpiskesmældsskader  eller betingede reflekser.

Oral dysfagi – vanskeligheder med at tygge og synke

Oral dysfagi gør det vanskeligt for dig at tygge, bearbejde maden med spyt, vanskeligt at transportere bidden bagud i svælget og at bidden kan forblive i munden, uden at synkerefleksen starter.

Her er det påvirkede område først og fremmest mundhulen med læber, kinder og tungens funktion samt synkerefleksen fra de forreste ganebuer.

Årsager til oral dysfagi

Forskellige årsager til denne type synkebesvær kan være: slagtilfældeDowns syndrom, læbe-ganespalteneurologiske sygdomme, Parkinsons syge, ALS, MS, Sjögrens syndrom, mundtørhed, lægemiddelforårsaget tørhed i munden, tumorerstråleskader, stærk uro og angst, fejlbid, dårlige tænder eller dårlig kæbefunktionsenilitet, betingede reflekser.

Præoral dysfagi – mad fra tallerken til mund

Denne form for dysfagi handler om problemet med selv at kunne føre maden fra tallerken til mund, som f.eks. efter et slagtilfælde, der er forårsaget af lammelse i en arm, manglende evne til at kunne holde hoved og krop i balance, i opret stilling, vanskeligheder ved at fokusere, se maden, men også træthed og manglende evne til at tage initiativ kan være en hindring.

Årsager til præoral dysfagi

Forskellige årsager til denne type dysfagi kan være: slagtilfælde med lammelser i arm eller ben, hvilket betyder dårligt siddestøtte eller vanskeligheder ved at sidde oprejse, CP-skader, Parkinsons syge, amyotrofisk lateralsklerose (ALS), MS, skadeforsagede lammelser, alderdomssvaghed, senilitet, demens, Alzheimers.

At kunne klare sig selv og selv kunne føre maden fra tallerken til munden har stor betydning for situationen omkring måltidet og den enkeltes livskvalitet – derfor findes der f.eks. Bestic, som er et hjælpemiddel til spisning.

Læs mere om behandling af præoral dysfagi på siden om slagtilfælde.

Synkebesvær kan have alvorlige medicinske konsekvenser

At være i stand til at vise følelser, spise, suge, synke, trække vejret og tale er funktioner, som vi tager for givet, indtil den dag, hvor du eller nogen tæt på dig rammes. Først da indser vi, at problemer i mundhulen, svælget og spiserøret påvirker de mest basale og livsvigtige funktioner, der har stor betydning for vores velbefindende.

Mundhulen spiller nemlig en central rolle i et individs udvikling, og selv når det drejer sig om at stimulere og holde den muskulatur, der ikke styres af viljen, i gang, og som er involveret, når vi spiser, suger, tygger, synker, trækker vejret og taler.

Skader eller forstyrrelser i dette område kan medføre forandringer i det normale synkemønster, som derefter kan forårsage alarmerende symptomer med medicinske følger.

Manglende synkeformåen, hvor muskler i ansigt, mundhule og svælg er kraftigt svækkede, kan sekundært føre til tale-, savle-, tyggevanskeligheder, afvigende udseende, hindringer ved at trække vejret, søvnapnø og bid- og kæbeafvigelser, som påvirker ansigtets udvikling.

Forringet livskvalitet – de ramte lider i stilhed

Mad og drikkevarer er næsten altid involveret, når vi omgås med venner, kollegaer på arbejdet, forretningspartnere, eller når vi fejrer højtiderne. Det betyder, at mennesker med dysfagi ofte skammer sig, trækker sig tilbage eller generelt har svært ved at deltage.

Synkebesvær forværrer både helbredelse og rehabilitering, hvilket stærkt hænger sammen med en øget tid i pleje, mere komplicerede plejetiltag, forringet livskvalitet og stor personlig lidelse for dig, der rammes og for dem i dine nærmeste omgivelser.

Dysfagi opfylder WHO’s kriterier for handikap og indebærer for den person, der er ramt, en skjult fysisk, psykisk og social lidelse.

Manglende forståelse fra omgivelserne

Afhængigt af, hvad der har forårsaget synkebesværet, kan det være lige så vanskeligt for pårørende at acceptere problemet og se, hvordan de bedst kan yde støtte. Det er ikke ualmindeligt for dig, der mødes med skepsis, frygt og manglende forståelse på grund af, at omgivelserne mangler viden om og kendskab til dysfagi.

Desværre bliver selv mange mennesker, der søger hjælp i sundhedsvæsenet, misforstået, før de kommer i kontakt med specialister.

Hvis du i øvrigt er rask, men for eksempel er ramt af mellemgulvsbrok, er det ofte vanskeligt for omgivelserne at forstå, at det er et stort problem for dig i hverdagen. Ofte overbevises du af andre, måske også dig selv om, at det er noget du har bildt dig ind, hvilket er helt forkert.

Dette er noget, vi vil ændre på sammen med jer, som er ramt. Dels ved at sprede viden om, hvad dysfagi er, fortælle om årsagerne til handicappet og demonstrere, hvordan det nu faktisk er muligt at behandle denne tilstand.

Kildehenvisninger

  1. Svensson, P. (2008) I Hartelius, L., Nettelbladt, U. & Hammarberg, B. (red.). Logopedi. Lund: Studentlitteratur.
    (English translation: ”Speech therapy”).
     
  2. Logemann, J.A. (ProEd) (1998). Evaluation and treatment of swallowing disorders(2nd ed) Austin, Texas: San Diego College
     
  3. O’Neill, P.A. (2000). Swallowing and prevention of complications. British medical bulletin, 56(2), 457-65.
     
  4. Tibbling-Grahn L, broschyr 03 Svenska Dysfagiförbundet, Stoppar maten upp i bröstet när du äter? Mellangärdesbråck – En vanlig matstrupssjukdom i alla åldrar.(pdf).
    (English translation: ”Does food get stuck in your chest when you eat? Hiatus hernia – A common sickness in people of all ages”).
     
  5. Kjellén G, Tibbling L. Manometric oesophageal function, acid perfusion test and symptomatology in a 55-year-old general population. Clinical Physiology. 1981; 1:405-15
     
  6. Ekberg O, (2011), Röntgendiagnostiska avdelningen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö, Normal sväljning inclusive anatomi och fysiologi, (pdf). Hämtad 2015-12-05, kl 15.00,
    http://media1.dysfagi.se/2011/06/svaljningssvarigheter.pdf
    (English translation:” Normal swallowing including anatomy and physiology”).
     
  7. 1177.se, (2016), Muskler och senor, Hämtad 2016-09-20, kl 13.45,
    http://www.1177.se/Gavleborg/Tema/Kroppen/Rorelseapparaten/Muskler-och-senor/
    (English translation:”Muscles and sinews”).