Forskellige typer mellemgulvsbrok

Omkring 90 procent af alle mennesker med en mellemgulvsbrok har en såkaldt glidebrok.

Glidebrok indebærer at din mavesæk, helt eller delvist ukontrollabelt, glider op gennem hiatuskanalen (hullet i mellemgulvet, hvorigennem spiserøret løber) og lægger sig i brysthulen.

Når mavemunden glider op i brysthulen, kan den ikke længere holde tæt, hvilket giver anledning til ubehagelige symptomer som refluks.

I tilfælde af glidebrok anbefales IQoro som behandling for at styrke mellemgulvets muskulatur.

• Du kan læse mere om denne type brok på vores side om mellemgulvsbrok.

I meget sjældne tilfælde er åbningen så stor i mellemgulvet, at mavesækken og andre indre organer (såsom tarme, bughinde og milt) kan glide op i brysthulen ved siden af spiserøret.

Navnet kommer fra det latinske para, der betyder ved siden af, og esophagus, der betyder spiserør. Dette kan forårsage meget alvorlige brystsmerter og trykken. 

Normalt bliver dette undersøgt og diagnosticeret ved gastroskopi eller røntgen. Derefter foretages der operation.

Denne type af mellemgulvsbrok er, som sagt, meget sjælden, og der er i øjeblikket ingen videnskabelig undersøgelse eller klinisk erfaring omkring træning med IQoro og  paraesofageal brok. Derfor bør træning med IQoro i disse sjældne tilfælde ikke foregå uden en læges opsyn.

Under fosterudvikling er der mange trin, der skal være korrekte for, at alle organer udvikler sig optimalt. Omkring en ud af 4.000 babyer er født med  mellemgulvsbrok brok kaldet CHD (medfødt mellemgulvsbrok).

Ved CDH er de organer, der formodes at være placeret i bughulen, gledet op i brystet og forhindrer lungerne i at udvikle sig ordentligt. Denne tilstand opdages oftest allerede ved ultralyd under graviditet, og kirurgi er som regel nødvendig meget kort efter fødslen.